Hvor kommer inspirationen fra?
For at kunne beskrive 1950′erne har jeg været nødt til at stå på tæer i min egen erindring. Jeg er født i 51, og jeg var fem år, da jeg sammen med min far og mor og mine søskende tog den lille færge over til Brandsø, som ligger i Lillebælt midt mellem Jylland og Fyn.
Vi skulle besøge min moster, som var lærerinde på skolen. Nu er Brandsø et ubeboet naturreservat, men dengang gik der ni børn i forskellige aldre i den hvide skolebygning inde på øen. Min moster var den eneste ansatte, og hun underviste alle børn i alle fag, og hun boede også på skolen i den lejlighed, som hørte til. Selv om det er så mange år siden, jeg var der, kan jeg stadigvæk huske skolestuen med plancherne og de udstoppede dyr.
Mange år senere kom jeg tilbage til Brandsø. Nu var øen forladt, men alle husene stod tilbage som sommerhuse, og på den måde kom jeg til at holde ferie to gange på øen og gense min mosters skole og den smukke natur.
I “Drengen på Elmegården” hedder øen Hvirringø, men den er inspireret af Brandsø og den gamle skole. Alt det andet i bogen er noget, jeg har fundet på. Og hvordan man så finder på sådan en frygtelig historie … det er der vist ingen nem forklaring på.
”Drengen på Elmegården” kan med fordel læses sammen med ”Pigen med den gule hund”, ”Min slagsbror”, “Pigerne i Villa Sorrento” og “Særlingen”. Bøgerne foregår sidst i 1950’erne ved den fjord, hvor Hvirringø ligger, men kan læses uafhængigt af hinanden.
Seneste kommentarer