Bodil Bredsdorff

Børnebogsforfatter

Uddrag af bogen

Solen var for alvor kommet på banen og skinnede dem ind i ansigtet. Balthasar skævede til hende. Så inhalerede han og lod røgen sive ud gennem næseborene.
”Hvor har du lært det henne?”
Han smilede og trak på skulderen. Så vendte han sig om mod hende, og hans ansigt kom langsomt nærmere. Hun lukkede øjnene og ventede på, hvad der ville ske. Men inden der skete noget som helst, blev de afbrudt af en, der råbte:
”Hej Basar.”
Det var en dreng, der kom cyklende forbi ude på vejen.
”En fra din klasse?”
Balthasar nikkede. Ja, det var Nikolaj.
”Hej Nico, vi ses,” råbte Balthasar og viftede med den tændte smøg.