Pigerne i Villa Sorrento
Bella har boet alene sammen med sin far og sin
faster, så længe hun kan huske. En sommerdag
går hendes far ned til fjorden for at bade.
Han har noget, han skal have fortalt:
”I morgen kommer din nye mor på besøg.”
Skuffelsen sved. Ikke over det, han sagde, men
fordi det var grunden til, at han havde badet sammen
med mig. Kun for at sige det. Og så var der oven i
købet noget, han havde glemt at fortælle.
Det opdagede jeg først den næste dag, da gæsterne
steg ud ad bilen. Min nye mor var ikke alene. Hun
havde sin datter med. Min far så lykkelig ud, da han
præsenterede os.
”Ja, I er jo lige gamle,” sagde han, som om han
pludselig havde fået tvillinger.


Seneste kommentarer