Uddrag af bogen
”I kan lige så godt vænne jer til det. Det koster en lussing, og det gælder ikke kun for drengene. Så Asta, vil du komme herop!”
Asta rejste sig.
”Man slår da ikke på piger,” røg det ud af munden på mig.
Hr. Konradsen løftede blikket og stirrede.
”Nå, de tykke holder sammen? Ja, det er der vel en slags absurd logik i.”
Hvad mente han med det? Asta var da ikke tyk, kun en smule buttet.
”Du vil måske have den i stedet for?”
”Øh …”
”Ja, det er op til dig selv. Det koster en lussing at forstyrre undervisningen … uden undtagelse … og hvem der får den, er jeg ligeglad med. Så enten tager du lussingen for hende, eller også må ungmøen selv lægge kind til.”
Jeg rejste mig og gik frem mod forhøjningen. Jeg skulle lige til at træde op på den, da hr. Konradsen sagde: ”Ja tak, det er fint dér.”
Jeg blev stående, og så gik det op for mig: Jeg var højere end ham, og det brød han sig ikke om … og så gav han mig en på siden af hovedet, så det sang i hele kraniet. Men jeg var vant til mosten. Der skulle mere til at få mig til at pive. Jeg vendte bare om for at gå ned og sætte mig igen.
”Du er kugleskør,” lød det fra Stig, da jeg passerede ham.
Der var ros i stemmen.
Seneste kommentarer